BESTIL INDEN KL. 13.00 - SÅ VI SENDER DIN ORDRE I DAG (HVERDAGE)

BESTIL INDEN KL. 13.00 - SÅ VI SENDER DIN ORDRE I DAG (HVERDAGE)

MENU
0

Bushcraft

Klar til at prøve kræfter med naturen og favne vildmarken?

Bushcraft handler om at have færdighederne til at holde af udelivet. På eventyr i skoven, bygge bivuak og tilberede nyfanget fisk over åben ild. Brug kun  det, du selv kan bære, og vælg udstyr med omhu.

Frihed, eventyr og en kæmpe følelse af at nå noget! Hvis du elsker en god udfordring, vil bushcraft give dig det og mere til. Med bushcraft udøver du gamle færdigheder og optræner nye, mens du nyder stilheden og ensomheden langt væk fra alting og i tæt samhørighed med naturen. 

Se solen stå op med en kop kaffe lavet over åben ild. Brug morgenen på at hugge brænde og indsamle maden, og eftermiddagen på at fange fisk til aftensmaden.

Nyd smagen af en bøf grillet over det bål, du selv har tændt. Tjek din viden om planter, fugle og insekter. Prøv at snitte træ. Eller at rense dit drikkevand. Skoven er klar til dine opdagelser. Afsted med dig, og nyd hvert eneste øjeblik.

Regel nummer et inden for bushcraft er at være forberedt, men du skal også pakke let og kun medbringe det, du får brug for. Det vigtige er et telt eller et læ, en økse til at hugge brænde, en sovepose, optændingshjælp og lys. Du skal også bruge grej til madlavning, en kop og en tallerken. Om sommeren er en hængekøje med myggenet et godt, letvægtsalternativ til et telt. Hvis du camperer hele året eller i kolde egne, skal du sikre, at din sovepose er varm nok.